Grevinde Video Minimize


  

 Opslagstavlen Minimize

Grevinderne støtter 'Danmark Indsamling 2010' - Sunday, January 31, 2010

Grevinderne afholdt lørdag den 30. januar 2010 et lotteri for forældre og gymnaster.

Lotteriet indbragte 4.540 kr., som går ubeskåret til 'Danmarks Indsamling 2010' til fordel for Afrikas kvinder og ofrene på Haiti.

 

------------- oo00oo -------------

Grevinderne får stor international anerkendelse - Friday, July 03, 2009

Grevinderne fra Karlslunde Idrætsforening deltog i en international gymnastikkonkurrence under opvisningsturnéen i USA

Opvisningskonkurrence
Grevindernes 3 uger lange opvisningsturné i USA startede i Fort Worth, Texas med deltagelse i opvisningskonkurrencen USA Gymnastics for All Challenge. I konkurrencen deltog 1.500 gymnaster fra 20 stater i USA og 16 øvrige lande fra hele verden. Hvert hold havde været gennem en national udvælgelseskonkurrence for at repræsentere deres land. Så der var tale om et meget stærkt felt.   
Forud for konkurrencen havde gymnaster og trænere arbejdet hårdt for at sætte et spændende program sammen til konkurrencen. Programmet ville af dommerne blive bedømt på bl.a. teknisk sværhedsgrad, koreografi, kreativitet og originalitet. Efter de 36 deltagende holds programmer var blevet bedømt, ville de 10 bedste hold igen blive bedømt af dommerne og inddelt i guld-, sølv- og bronzehold. Selvom Grevinderne syntes, at deres program var rigtig godt, var de alligevel spændte på, hvordan det ville blive bedømt internationalt.
Guld niveau og bedste udenlandske hold
Grevinderne leverede en rigtig flot præstation og blev af dommerne bedømt til at være på guldniveau, og dermed fik holdet den eftertragtede Gold Rating. Kun 2 andre hold var på samme niveau. Begge var amerikanske hold. Dermed blev Grevinderne bedste udenlandske hold. Et fornemt resultat, der fik de helt store smil frem hos alle gymnaster og trænere og som også blev belønnet med en stor pokal.
Efterspurgte Grevinder
Sideløbende med konkurrencen blev der afholdt en gymnastikskole, hvor gymnaster i alle aldre og på alle niveauer kunne tilmelde sig. De deltagende hold i konkurrencen skulle stå for undervisningen i rytme- og springgymnastik. På baggrund af det flotte resultat i konkurrencen blev Grevindernes workshop nærmest rendt over ende med 120 deltagere. På workshoppen lærte deltagerne den sidste del af en af Grevindernes konkurrenceserier. Resultatet blev så godt, at det amerikanske gymnastikforbund insisterede på, at serien med de mange deltagere skulle vises på GALA showet, der efter en uge afsluttede både konkurrencen og gymnastikskolen. Det var en oplevelsesrig uge med gymnastik fra morgen til aften og med en fantastisk afslutning.
Grevindernes indsats både i konkurrencen og på gymnastikskolen er ikke gået ubemærket hen. Med i bagagen hjem har Grevinderne nemlig fået invitationer til opvisninger i 10 lande i Syd- og Nordamerika og Europa, så der venter mange nye oplevelser forude.
Flere oplevelser i vente i USA

Med denne gode oplevelse i bagagen tager Grevinderne nu fat på de sidste 2 uger af turnéen i USA. Her er der planlagt opvisninger og oplevelser i Houston, New Orleans, Pensacola og i Florida.

 

------------- oo00oo -------------

Grevinderne på 3-ugers opvisningsturné i USA - Sunday, June 21, 2009

On Tour 

D. 19. Juni indledte Grevindernes opvisningshold en 3 uger lang turné i USA. Holdet består af 23 gymnaster og 4 trænere. Turnéen starter i Texas og slutter i Florida. Der er selvfølgelig masser af gymnastik på programmet, men der er også sat tid af til at opleve USA. Blandt andet er der planlagt et besøg i Space Center Houston, en sejltur med hjuldamper på Mississippi og en hel dag i Disney World i Florida.

Forud for turen er der blevet arbejdet hårdt både af trænere, gymnaster og forældre. Trænerne og gymnasterne har brugt 20 timer om ugen for at sætte et rigtig spændende program sammen og forældrene har foruden at støtte gymnasterne lagt et stort arbejde i at skaffe støtte til turen gennem forskellige tiltag. Blandt andet ”Grevindernes Eventyrlige Hoppeland” og ”Salto Cup’en”. Gymnasterne sender mange venlige tanker til de mange sponsorer, der har gjort turen mulig.

Grevinderne er ikke uvant med at rejse og er et internationalt efterspurgt opvisningshold. Gennem de sidste 25 år er det blevet til 23 udlandsrejser og gymnasterne har fremført 700 shows over hele verden.

 

------------- oo00oo -------------

Rekord sat ved Salto Cup d. 14. juni - Sunday, June 21, 2009

Salto Cup 2009

For 2 måneder siden satte Grevinderne sig det mål, at de inden sommerferien ville forsøge at sætte rekord med 10.000 saltoer på 1 time. Der blev arrangeret en Salto Cup i Karlslunde Hellerne d.14 juni, hvor sponsorer kunne støtte rekordforsøget.

Ved andre rekordforsøg har hver gymnast i gennemsnit lavet 150 saltoer på 1 time. For at nå de 10.000 saltoer skulle hver af de deltagende 55 Grevinder imidlertid op på 182 saltoer i gennemsnit, så der blev trænet intenst i tiden forud for rekordforsøget.

Kl. 14.15 var de 55 gymnaster fordelt på 9 hold klar til start. Der var god fart på fra starten og efter en halv time stod det til publikums stor begejstring klart, at rekorden var indenfor rækkevidde. Det fik gymnasterne til at fokusere endnu mere og give alt, hvad de havde i sig. Da tiden var gået var det en meget træt flok Grevinder, der pustede ud medens de udpegede tællere til gengæld fik travlt med at tælle det samlede antal saltoer op. Efter 15 minutters sammentælling og kontrol kunne de stolte trænere meddele, at målet var nået til overflod – der var lavet mere end 11.000 saltoer!! Det svarer til, at hver gymnast i gennemsnit havde lavet ca. 200 saltoer. Et rigtigt flot resultat, der fik et stort bifald med på vejen fra både publikum og de mange sponsorer.

 

------------- oo00oo -------------

Grevindernes Eventyrlige Hoppeland. - Sunday, June 21, 2009

Grevindernes Eventyrlige Hoppeland.

Søndag den 14. juni afholdt Grevinderne deres første Eventyrlige Hoppeland. Der var lagt op til den helt store lege-/hoppedag for børn i alderen 3-6 år. Hele Karlslundehallen var omdannet til én stor legeplads og var delt op i forskellige temaer, således at børnene både kunne besøge: Alice i Eventyrland, De Tre Bukkebruse, Piratland, Junglebogen, Prinse-/Prinsesseland og Scooterland. Der var fuld fart på fra start og en hyggelig og glad summen af barnestemmer og latter bredte sig hurtigt. Grevindernes Elitehold var udklædt og klar til at lege og hjælpe børnene. Der blev serveret frisk frugt og noget at drikke, til de der havde brug for det – og det var der mange der havde….. Både de besøgende og Grevinderne så ud til at have en forrygende dag, og vi satser på, at succesen gentages til efteråret. Grevinderne siger tak for en dejlig dag til alle.

 

------------- oo00oo -------------

Ynglinge DM 2. runde 2009 - Tuesday, May 19, 2009

Efter en skidt start på konkurrencesæsonen med både rytme og spring, som vi ved, ynglingene kan gøre bedre, tog vi spændte til Højby på Fyn for at se 2. runde.

Trods en skade og dermed en pige mindre på rytmegulvet blev rytmen afviklet bedre end i første runde. Alligevel var det, som på mini- og juniorholdene, springene, der gjorde en forskel. Både trampet og måtte var med høj sværhedsgrad - det meste lykkedes.

Den 11. bedste score i landet og 8. bedste trampet og 6. bedste måtte på dagen. Et bedre udgangspunkt for næste sæson for pigerne og deres trænere findes vel næppe!

Resultatmæssigt betød det selvfølgelig en guldmedalje i 3. division. Pointhøsten ville have indbragt en bronze i 2. division!

 

------------- oo00oo -------------

Blandede bolsjer – Junior og Ynglinge DM 1. runde 2009 - Wednesday, April 15, 2009

Junior 3 var nok det hold, der klarede sig forholdsmæssigt bedst. Første- og andetholdet lykkedes ikke så godt, som vi ved, de kan. Ingen tvivl om at holdene tager revanche.
Ynglingene havde en dårlig dag i trampetten og blev hårdt dømt på banen. Præsenterede deres nye serie - fik vel lidt for lidt for den!
Men den kan blive rigtig, rigtig god.

 

------------- oo00oo -------------

Junior DM kvalifikation i Grenå - Saturday, April 04, 2009

Så gik turen igen til Grenå, hvor Mini 1 lørdag den 28. marts nu skulle på gulvet som juniorhold.

 
Tre forældre havde lagt biler til, og turen gik med færge til jydernes land. Pigerne var spændte og også lidt nervøse for, om de nu også kunne begå sig i Juniorrækken. Holdet klarede sig ok, alder og størrelse taget i betragtning, og endte i 5. division.

 
Søndag den 29. marts var det så Junior 1 og 2, der med bus tog til Grenå, for at kvalificere sig til Junior DM. Bussen blev dog meget forsinket, så Junior 2 skulle meget hurtigt på gulvet, da de endelig ankom. De klarede sig alligevel fint, viste hvad de kunne og fik en placering i 3. division. Junior 1 sluttede denne weekend af med en placering i 2. division. Så krydser vi bare fingre for, at det går alle 3 hold godt til det afsluttende DM for juniorhold i Silkeborg d. 2.-3. maj.
 

------------- oo00oo -------------

Opvisning ved Bellinge Salto Cup - Tuesday, March 24, 2009

Lørdag den 14. marts var Eliteholdet inviteret til Bellinge for at give en opvisning til deres salto cup dag. Bellinge havde lavet en sponsordag, hvor hver gymnast havde sin sponsor, som betalte x antal kroner pr. salto, der blev sprunget pr. time.

 

Rigtig godt initiativ syntes jeg.
Grevinderne leverede et flot og imponerende show som altid, og publikum tog rigtig godt imod dem.
 
Lill Boesen (Emilies mor)
 

Fra de to gymnaster, Mia og Emilie, der den 14. marts var med på Fyn til Bellinges salto cup dag, har vi følgende bemærkning, ”Vi præsterede en flot opvisning med en masse flotte spring og energiske serie!"

 

------------- oo00oo -------------

Vestegnens Gymnastikdag - Tuesday, March 03, 2009

Den 1. februar deltog Grevinderne både med talentholdet og eliteholdet i Vestegnens Gymnastikdag. Det var 25. gang dagen blev afholdt. Et stort tillykke til Vallensbæk gymnastik for denne flotte præstation.

 

Syndicate   Print   


Friday, September 03, 2010
Register  Login

 Login Minimize



Register
Forgot Password ?


  

 Besøgstal Minimize

Besøgstal på Grevinderne.dk:

Juni 2010
4717 sidevisninger
511 unikke besøgende

Maj 2010
6377 sidevisninger
543 unikke besøgende

April 2010
3552 sidevisninger
425 unikke besøgende

Marts 2010
6963 sidevisninger
672 unikke besøgende

Februar 2010
5977 sidevisninger
565 unikke besøgende

Januar 2010
7666 sidevisninger
612 unikke besøgende

December 2009
4382 sidevisninger
492 unikke besøgende

November 2009
6014 sidevisninger
715 unikke besøgende

Oktober 2009
6642 sidevisninger
746 unikke besøgende

September 2009
5090 sidevisninger
475 unikke besøgende

August 2009
6253 sidevisninger
561 unikke besøgende

Juli 2009
9969 sidevisninger
613 unikke besøgende

Juni 2009
11190 sidevisninger
645 unikke besøgende


 Print